MATERIALER 

Det kræver tid, ressourcer og energi at fremstille materialer til beklædning eller interiør. Det har vi stor respekt for og derfor bruger vi overskudsmaterialer i vores produktion. Hvorfor skulle de gå til spilde? En rulle med 2 meter stof er for os lige så værdifuld at arbejde med som en rulle med 100 meter. Faktisk synes vi det er skønt, at vi kan tilbyde dig en bred farvepalette, så du kan finde netop det der passer til dig og din garderobe.

Alle vores frakker og jakker er produceret af restmaterialer fra tekstilindustrien. Såkaldte deadstock tekstiler. Vi bruger de materialer, der opstår som overskud fra allerede eksisterende produktioner. Det betyder også at vi kun har et bestemt antal meter til rådighed af vores forskellige materialer. Derfor er alle vores produkter limited. Hvor der nogle gange vil være 20 frakker i samme tekstil, vil der andre gange kun være 2.

Det er præmissen, udfordringen, fordelen og det unikke ved at arbejde med overskudsmaterialer. 

 EUROPÆISK PRODUKTION 

Siden begyndelsen har vi arbejdet sammen med Mette og Lars som ejer den lille fabrik i Litauen hvor vores frakker er produceret. Vores samarbejde udsprang af en fælles passion for tekstiler og ærgrelsen over at se dem gå til spilde. Ved at holde alt produktion lokalt, undgår vi unødvendigt shipping rundt i hele verden.